Annonce

Annonce

Tre køer på marken

Der er nu klar til at blive skrevet et nyt kapitel i striden om Arlas markedsføring af klimakompenseret mælk, da Fødevarestyrelsens afgørelse bliver anket. Arkivfoto

Afgørelsen om Arlas klimakreditter bliver anket

I august fik Arla Fødevarestyrelsens ord for, at de kan kalde deres øko-mælk for 'CO2-neutral, kompenseret via klimakreditter', men nu skal Miljø- og Fødevareklagenævnet tage stilling til, om det var den rigtige beslutning.

Det udløste meget debat i branchen, da Fødevarestyrelsen i august blåstemplede Arlas markedsføring af økologisk mælk som ’CO2-neutral, kompenseret med klimakreditter’, og kritikerne har ikke affundet sig med afgørelsen, som nu bliver anket.

Forbrugerrådet Tænk og miljøorganisationen NOAH fastholder ifølge Journalisten.dk, at Arlas markedsføring er vildledende, og de har derfor besluttet at anke Fødevarestyrelsens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

”Det er misvisende, når man bruger ordet ’CO2-neutral’, ’klimaneutral’ eller tilsvarende på konkrete produkter. For det giver forbrugeren en opfattelse af, at man kan spise eller indtage uanede mængder, uden det har en betydning for klimaaftrykket, og det synes vi er vildledende,” siger Stine Vuholm, der er fødevarepolitisk medarbejder ved Forbrugerrådet Tænk til Journalisten.dk.

Hun håber, at ankenævnet når frem til en anden konklusion end Fødevarestyrelsen, som tidligere på året nåede frem til, at det er helt orden, når Arla markedsfører oste, yoghurt og smør fra Arla Øko-serien som klimaneutral via køb af klimakreditter i udenlandske skovprojekter.

Myndighederne gik ind i sagen efter at have modtaget en klage fra Margarine Foreningen, som fortsat mener, at der er tale om greenwashing, når Arla Foods markedsfører Arla Øko-produkter som CO2-neutrale, da forbrugerne ikke ikke er i stand til at gennemskue, hvad 'kompenseret med klimakreditter' reelt dækker over.

Arla ønsker ikke at kommentere den forestående ankesag på nuværende tidspunkt, og at dømme efter den normale sagsbehandlingstid i Miljø- og Fødevareklagenævnet, går der formentlig mindst et halvt år, før der kommer et nyt svar på, hvordan Arla og andre må markedsføre brugen af klimakreditter.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet

Nyt ejerskab skal stoppe slingrekurs, så Coop kan fokusere mere på kerneværdierne

Efter præsentationen af endnu et katastroferegnskab og med energiselskabet OK som ny medejer, har Coop lagt sig fast på en ny kædestruktur, som skal være med til at gøre Danmarks største salgskanal for økologiske fødevarer til en god forretning.

30-04-2024 6 minutter Detailhandel

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel